Disse handelsbetingelser gælder for køb foretaget på LOUGAARD ATELIERs webshop.
Virksomhedsoplysninger
Lougaard / LOUGAARD ATELIER
Skovbakkevej 57
8800 Viborg
CVR: 46759877
Telefon: +45 28 55 29 47
E-mail: lougaard@outlook.com
Priser
Alle priser på webshoppen er angivet i danske kroner (DKK).
LOUGAARD ATELIER er ikke momsregistreret, og priserne er derfor uden moms.
Der tages forbehold for eventuelle åbenlyse pris- og tastefejl.
Betaling
Du kan betale med de betalingsmetoder, der fremgår i checkout.
Betalingen behandles sikkert via Shopify Payments.
Beløbet trækkes først, når din ordre afsendes.
Ordrebekræftelse
Når du har gennemført dit køb, modtager du en ordrebekræftelse på den e-mailadresse, du har angivet ved bestillingen.
Kontrollér gerne, at oplysningerne i ordrebekræftelsen er korrekte. Hvis du opdager en fejl, kan du kontakte mig på lougaard@outlook.com.
Levering
LOUGAARD ATELIER leverer ved lancering kun til adresser i Danmark.
Levering til DAO pakkeshop koster 39 kr.
Den forventede leveringstid er 3–5 hverdage.
Du kan også vælge gratis afhentning hos LOUGAARD ATELIER på Skovbakkevej 57, 8800 Viborg. Når din ordre er klar, modtager du besked, og jeg kontakter dig på mail, så vi kan aftale et tidspunkt for afhentning.
Fortrydelsesret
Når du handler online hos LOUGAARD ATELIER, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen.
Hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du give besked inden udløbet af de 14 dage. Det kan du gøre ved at skrive til lougaard@outlook.com.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at undlade at afhente pakken.
Når du har meddelt, at du ønsker at fortryde købet, har du yderligere 14 dage til at sende varen retur.
Returnering
Ved returnering betaler du selv udgifterne til returfragten.
Varen sendes til:
LOUGAARD ATELIER
Skovbakkevej 57
8800 Viborg
Du har ansvaret for varen under returforsendelsen. Jeg anbefaler derfor, at du sender pakken med tracking og gemmer din kvittering.
Varens stand ved returnering
Du må undersøge og prøve varen på samme måde, som du ville kunne i en fysisk butik.
Hvis varen er håndteret mere end nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, kan du hæfte for en eventuel værdiforringelse.
Tilbagebetaling
Når du gør brug af din fortrydelsesret, tilbagebetales købsbeløbet samt den oprindelige standardlevering, hvis hele ordren returneres. Du betaler selv returfragten.
Tilbagebetalingen sker som udgangspunkt med samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet.
Tilbagebetalingen sker senest 14 dage efter, at jeg har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Tilbagebetalingen kan dog tilbageholdes, indtil varen er modtaget retur, eller du har fremlagt dokumentation for, at varen er sendt retur.
Ombytning
LOUGAARD ATELIER tilbyder ikke direkte ombytning.
Ønsker du en anden vare, størrelse eller variant, skal den oprindelige vare returneres efter ovenstående betingelser, hvorefter du kan lægge en ny ordre på webshoppen.
Da mange varer fremstilles i små mængder, kan jeg ikke garantere, at den ønskede vare fortsat er på lager.
Reklamationsret
Når du handler hos LOUGAARD ATELIER, har du 2 års reklamationsret efter købelovens regler. Reklamationsretten omfatter fejl og mangler ved varen, der var til stede – eller hvor årsagen til fejlen var til stede – da varen blev leveret.
Hvis du oplever en fejl eller mangel ved din vare, bedes du kontakte lougaard@outlook.com. Send gerne dit ordrenummer samt billeder og en beskrivelse af problemet, så jeg kan hjælpe dig hurtigst muligt.
Håndlavede produkter
Produkterne hos LOUGAARD ATELIER er håndlavede. Mindre variationer i eksempelvis placering af mønster og detaljer kan derfor forekomme fra produkt til produkt og er en naturlig del af det håndlavede udtryk.
Dette begrænser naturligvis ikke din lovbestemte reklamationsret, hvis varen har en egentlig fejl eller mangel.
Fortrydelsesblanket
Hvis du ønsker at fortryde dit køb, kan du også benytte den lovpligtige standardfortrydelsesblanket.
Du kan sende blanketten eller en anden tydelig meddelelse om din fortrydelse til lougaard@outlook.com.